LEDStrip/NeoPixel

Tilslut jeres LED-strip som vist på billedet. Brug et mellemled (3 x jumper kabel):

LEDStrip forbindelser

Forbindelserne er:

Type

Microcontroller

LED-strip ledning

Jord

GND

Hvid

Strøm (3,3 volt)

3V3

Rød

Data/kontrolsignal

G26

Grøn

Åbn Mu-editoren. Opret en fil “intro.py” med dette indhold:

import machine
import neopixel

# 30 LED’er tilsluttet pin 26
ledstrip = neopixel.NeoPixel(machine.Pin(26), 30)

# Indstil LED’ernes farver
ledstrip[0] = (255, 0, 0)
ledstrip[9] = (0, 0, 255)

# Opdater LED’erne ved at kalde ledstrip.write()
ledstrip.write()

Afprøv programmet:

  • Tryk på Run-knappen i Mu for at køre programmet på M5StickC.

  • Tjek, at den første diode lyser rødt (diode 0) og den tiende lyser blåt (diode 9).

  • Hvis det ikke virker, så tjek dine forbindelser

Øvelse:

  • Udvid programmet, så hver anden diode farves rød og hver anden farves blå for de første 10 dioder.

Animationer

For at lave animationer skal vi bruge funktionen sleep_ms fra biblioteket time:

import machine
import neopixel
import time

ledstrip = neopixel.NeoPixel(machine.Pin(26), 30)

# Tænd den første diode
ledstrip[0] = (255, 0, 0)
ledstrip.write()
time.sleep_ms(200) # Vent 200 millisekunder

# Tænd den næste diode
ledstrip[1] = (0, 0, 255)
ledstrip.write()
time.sleep_ms(200) # Vent 200 millisekunder

# Fortsæt selv ...

Øvelser:

  • Fortsæt mønsteret for de første 10 LED’er.

  • Lav en variabel til at styre hastigheden (i stedet for at gentage »200«)

  • En LED slukkes ved at sætte den til (0, 0, 0). Sluk den forrige

    LED i hvert trin, så der kun er en LED tændt ad gangen.

Flere farver

Rød (255, 0, 0)

Grøn (0, 255, 0)

Blå (0, 0, 255)

Gul (255, 255, 0)

Lilla (127, 0, 255)

Tyrkis (0, 255, 255)

Flere muligheder

I kan også gøre brug af funktionerne ledstrip.fill(farve), ledstrip.clear() eller ledstrip.fillN(farve, antal), der hhv. tænder alle, slukker alle eller tænder et specifikt antal LED’er.